Når alt andet ikke virker. Bliver din skade ved med at komme igen? Er du træt af at holde pauser?

Neurologisk Træning

Med neurologisk træning arbejder jeg med flere forskellige sanser. Dels genskaber jeg en del af kroppens glemte bevægelser og bryder med gamle bevægelses mønstre som er blevet til en vane. Kort sagt aktiverer jeg mange af de muskler vi nærmest ikke bruger. Derved får du en bedre bevægelighed, og kroppen undgår mange smertetilstande, da vi med øget muskelfunktion selv er bedre til at kompensere for enkelte muskler og leds dysfunktion. Således kan neurologisk træning udgøre effektiv smertebehandling.

Ligeledes kan en enkelt dysfunktion i et led føre til kraftig formindsket styrke eller bevægelighed et helt andet sted på kroppen. For eksempel har jeg meget stor effekt når jeg behandler ryg og skulderskader ved at mobilisere en del af fodens led, man kan sige kroppen prøver at beskytte sig selv. Hvis hjernen ikke føler den har optimal bevægelse i kroppen, vil den kompensere et andet sted, for eksempel ryggen, for at nedsætte dit tempo.

Balancen

En anden del af den neurologiske træning består af at træne dit balancecenter.
Her er der ikke tale om at stå på balancebræt som man kender fra mange andre trænings metoder. Med et balancebræt træner man muskulaturen som holder kroppen men ikke så meget selve balancecentret. Hvorfor så træne det? Det er der mange grunde til. Balancecentret er noget af det første jeg undersøger da vi meget ofte kompenserer muskulært hvis vores balancecenter ikke er i optimal form.

Jeg ser tit klienter stå med hovedet lidt drejet når jeg snakker med dem. Dette skyldes som regel, at klienten ikke modtager lige mange signaler på hver side af hovedet og derfor drejer det lidt for at opnå ligevægt. Hvis hovedet er drejet lidt hele tiden vil det uvilkårligt give nakke eller rygsmerter på et tidspunkt, da en muskel konstant er lidt trukket sammen og en lidt strukket.

Er balancecentret ikke intakt, kan man også kompensere ved at nedsætte sin hastighed, bruge mindre skridt, krumme ryggen, spænde unødigt op i muskulaturen og lignende. Derfor har jeg med stor succes behandlet mange forskellige lidelser ved at træne selve balancecenteret. Blandt andet springerknæ, skulderskader, nakkesmerter, begyndende diskusprolaps og lændesmerter m.fl.

Synet

Synssansen er også et vigtigt element i den neurologiske træning. Synet er det sanseorgan der modtager mest information og derved også det vigtigste. Man skønner at hjernen optager cirka 75 GB data pr. sekund gennem øjnene. Derfor vil synet set fra et neurologisk synspunkt uvilkårligt også være vigtigt.

Ligesom med balancen vil kroppen ofte kompensere hvis vores syn ikke er optimalt. Jamen så kan jeg da bare få briller! Nej desværre, her er ikke tale om hvorvidt vi er langsynet eller nærsynet, men evnen til at holde fokus, observere hvad der sker i vores periferi, og have øjets muskler trænet til at kunne udføre alle ønskede bevægelser. For eksempel oplever jeg mange klienter som har svært ved at kigge ned i 5-10 sekunder, hvis ikke hovedet må være bøjet fremover. De får øjeblikkelig hovedpine, bliver svimmel eller føler uro og ubehag. Hvis nakken konstant skal være bøjet, vil man igen være ekstra disponeret for nakke spændinger og lignende.

Synet har samme indvirkning på vores bevægelse som det ovennævnte balancecenter. Disse to sanseorganer er også meget tæt forbundne og i træningen vil de også jævnligt blive kombineret i øvelserne.

Hvordan foregår en træning så?

Ved første møde laver vi en del kropslige test, for at kortlægge hvor der skal gøres en indsats og hvad hjernen reagerer godt på. Derefter begynder vi at lave øvelser sammen, alle øvelser er konstrueret således, at de ikke tager længere end 2 minutter pr. øvelse, og derved er nemme at inkorporere i en travl hverdag. Typisk skal øvelserne laves 2-4 gange pr. dag, og det er normalt at få 3-4 øvelser med hjem efter hver træning.

Ofte kommer der hurtigt en reaktion når vi begynder at træne. Bevægelsen bliver større og bedre, men det tager som regel lidt tid før smerterne også aftager.