Når uheldet er ude, forstuvet ankel
De fleste mennesker har prøvet at vrikke om på anklen og derved have fået en forstuvet fod. Som oftest sker det på ydersiden af anklen, men kan i sjældnere tilfælde også ske foran på anklen eller på indersiden. Det sker som regel i forbindelse med sport og sker også nemt i hverdagen. Det der sker er, at foden vrides indad og derved sker der en forstrækning i anklens udvendige ledbånd.

Ved en forstuvning vil foden som oftest hæve op blive varm og en vis rødmen forekommer. Ved kraftige forstuvninger kan der komme store blå mærker grundet karsprængninger. Foden vil som regel blive øm og det kan være svært at støtte på foden. Smerten vil normalt føles som stikkende når der trædes på foden og ellers en konstant tung pressende smerte når foden holdes i ro

En forstuvning går normalt i sig selv
Normalt tager en forstuvning 1-6 uger før der er fuld bevægelse igen og som oftest behøver en forstuvet fod ikke nogen yderlige behandling. Det er dog vigtigt at foden genoptrænes korrekt for at undgå yderlige eftergener. Er du i tvivl om der er sket skade på knogle eller et ledbånd helt er revet over bør du straks opsøge egen læge eller skadestue.

 

Hvad kan jeg selv gøre
En vredet ankel bør behandles ud fra RICEM princippet. RICEM står for:

  • R – rest
  • I – ice
  • C – compression
  • E – elevation
  • M – mobility

 

Rest
Så snart skaden sker bør du stoppe din aktivitet for at undgå yderlige skade på vævet. Smerten vil som regel være mindre fordi sene- og muskelvæv er varmt, så derfor kan det være fristende at fortsætte sin aktivitet, men dette kan ikke anbefales.

 

Ice
Foretag en nedkøling af det skadede område. Dette kan gøres med en ispose, men en pose frosne ærter eller lignende kan sagtens bruges. Læg isposen ind i et håndklæde eller viskestykke inden den lægges på det skadede væv. Undgå direkte kontakt mellem hud og ispose for at undgå forfrysning i huden.

Kølespray anbefales ikke da de ikke køler dybt nok, men kun i overfladen.

 

Compression
Kompression bruges for at hindre en for stor hævelse. Er hævelsen for stor vil det hindre en optimal blodcirkulation og derved forlænges skadesperioden.

En klassisk fejl er straks at tage sin sko af. Lad den sidde på indtil anden kompression er mulig. Dette kan være et ankelbind, kompressionssok eller compress-bandage.

 

Elevation
Sørg for at holde benet i vandret stilling mest muligt. Dette gøres for at sikre, at blodet bedst muligt transporteres retur til hjertet samt at eventuel væske kan flyde væk fra foden. Derved opnås en hurtigere restitution.

 

Mobility
Efter cirka 48 timers ro bør du igen begynde at genoptræne din skade. Som regel har hævelsen lagt sig og du kan moderat begynde at bevæge din fod igen. Træningsmængden bør øges gradvist.

 

Hvad kan vi hjælpe dig med?
Hvis du gerne vil hurtigst muligt ud af din skade, kan vi være dig behjælpelig. Hos Nordsjællands sportsklinik vil vi have fokus på optimal genoptræning, så vævet styrkes og hurtigst muligt kommer tilbage til normal styrke. Ud over genoptræning vil vi anbefale vores skades terapi.

 

Her vil vi blandt andet benytte:

  • Sportsmassage - Underbenets muskulatur vil ofte blive overspændt for at kompensere for smerten. Med sportsmassage løsnes eventuelle spændinger og benet drænes for overskydende væske så hævelsen minimeres.
  • Akupunktur – Bruger vi som katalysator for helingsprocessen samt til at fjerne muskel tonus.
  • TENS - Bruges for at øge blodgennemstrømningen i det skadede væv. Derved tilføres vævet frisk energi og gamle urenheder transporteres bort.
  • Kinesiotaping - Med kinesiotape støttes fodens naturlige bevægelse, vævet holdes varmt og løfter senehinderne så smertelig friktion minimeres.

 

Hvis der er noget jeg kan hjælpe med, så kontakt mig venligst pr. telefon, mail eller book en tid med det samme herunder.

2272 4525

jens@sports-klinik.dk

Book tid